Financial services
Rekruttering
Vores kunde er en international børsnoteret virksomhed med hovedsæde i udlandet, der er førende inden for deres område. I forbindelse med omstrukturering af den europæiske økonomifunktion og på baggrund af det allerede særdeles positive samarbejde med HAYS i Danmark såvel som internationalt, fik HAYS Executive til opgave at finde en Nordic Finance Director.
Løsning
Efter personligt møde og uddybende dialog omkring den nye organisation, kompleksiteten samt stillingens indhold og udfordringer, tilbød vi at lave en skandinavisk search/headhunting, hvor Hays Executive teams inden for Accountancy & Finance fra de forskellige lande lavede en omfattende search og gennemførte den indledende del af rekrutteringsforløbet med samtaler, tests og referencetagning.
Resultat
Kunden modtog derefter en shortlist med topkandidaterne fra de respektive lande, hvorefter kunden gennemførte interviews med de fremsendte kandidater. Hays bistod kunden med koordinering af møder, rejse- og hotelbestilling og sidst men ikke mindst tilbagemelding til kandidaterne.
Efter tre interviewrunder blev den endelige beslutning truffet, og valget faldt på en af de danske topkandidater. Vedkommende er i dag godt i gang med at få sat sit positive fingeraftryk på den skandinaviske organisation og har fået særdeles gode tilbagemeldinger fra ledelsesteamet såvel som medarbejderne.